
En blandet succes - er vist den mest optimistiske beskrivelse af denne uges ting.
Jeg downloadede en lydbog fra Netlydbog. Den kom ned på pc'en - men derefter sluttede heldet. Jeg kan ikke få den indlæst i Media Player og Creativen. Jeg får besked om, at det er en ukendt filtype??? - da det er så dyrt at hente lydbøger, har jeg - indtil videre - opgivet forsøget (og - tro mig - jeg har forsøgt mig med en del alternative metoder!).
Til gengæld voldte det ingen problemer at abonnere på en podcast - jeg valgte "De sorte spejdere" - så må jeg se, hvornår jeg får tid til at lytte til dem! Måske kan jeg skrue godt op for pc'en en dag, hvor jeg har noget langvarigt at lave i køkkenet.